|
Fionia Fond har fordelt ca. 2 mio. kr. i efteråret 2010
Efter at Fionia Fond i foråret 2010 fik den endelige godkendelse af de nye vedtægter, er fonden nu blevet revitaliseret med det resultat, at der i sommermånederne og de første efterårsmåneder blev modtaget en stor mængde ansøgninger.
Fonden har på sit bestyrelsesmøde den 6. oktober taget stilling til de ansøgninger, som var modtaget indtil den 15. september, og det har ført til, at der er bevilget ca. 2 mio. kr. til en række forskellige, gode formål.
De enkelte ansøgere har på nuværende tidspunkt fået besked, og i praksis foretages overrækkelserne ved et møde på Broholm Gods, som har været så venlig at stille lokaler til rådighed for uddelingen.
Det skete torsdag den 17. november 2011, hvor alle modtagere af donationer var inviteret til at få overrakt en check. Listen over modtagere kan ses her på hjemmesiden under "støttede projekter".
Næste uddeling
Næste uddeling vil blive foretaget på et bestyrelsesmøde i begyndelsen af februar 2012 for ansøgninger, som er modtaget indtil 12. januar 2012.
|